14. jul. 2010

Så er det nye (og forhåbentligt langtidsholdbare) projekt samlet. Jeg håber at kunne finde noget ammunition der går godt i den rustfrie Border pibe der sidder i systemet, samt at få sat en lilja pibe i og testet med den også.. Jeg mangler nu kun sigtemidler samt en aftrækker, en ekstra krog og en standardbagkappe for at være helt klar til kamp :D

Tak til Jens T og Jesper Kring for handel, kyndig vejledning samt konkurrencedygtige priser...

Lidt ekstra fotos her
Min Feinwerkbau er stadig i Tyskland, hvor den efterhånden har befundet sig siden marts, og tyskerne har endnu ikke accepteret noget som helst, men når den engang kommer hjem vil den overgå til min lillebror som pt skyder med en Anschütz der mest af alt minder om et oldtidslevn ;)

4. jul. 2010

Ballerup Åben i tropisk klima

I dag stod den endnu en gang på skydning i Råmosen.

Der blev skudt mange flotte resultater: Kenneth Nielsen havde 597 + 598, Mikkel Villadsen skød pr med 589 og Niels Overgaard skød pr med 1121 i helmatch.

Jeg selv havde også en ganske fin dag med årsbedste i liggende (584 - 99 98 97 97 95 98) og stævnerekord i helmatch med 1102 mod tidligere 1099. Liggende = 99 98 97 97 = 391. Stående = 88 83 89 86 = 346. Knælende = 92 92 91 90 = 365

De liggende til helmatchen var rigtig fine, og de knælende var også ganske acceptable bortset fra en 6,8 som blev rykket grusomt ud i venstre i sidste serie. Kun de stående på 346 var slet ikke ok, men jeg har heller aldrig været så uheldig i 40 skud i streg. Jeg havde INGEN ,0 i de stående men en hel del ,9. Normalt vil jeg på simpelt held og medvind have 5-8 point mere ;)
Som eksempel kan de første 6 skud af sidste serie hives frem: 10,3 8,9 9,9 9,5 9,9 8,8 :P