30. apr. 2012

Ballerup Åben 5

Igår blev det tid til Ballerup åben 5, denne gang med fint besøg fra Jylland i form af Sune Bjerg, Morten Flecks, Niels Overgaard og Steffen Olsen.

Efter denne uges fremgang i liggende var jeg spændt på om jeg kunne holde niveauet til konkurrence. Det lykkedes til dels, og alt i alt var dagens resultater tilfredsstillende i forhold til hvad jeg har skudt indtil videre i sæsonen.

De liggende endte på 591 med 38* (98 98 99 100 98 98)
Efter en lidt svag start i de første 20 skud fik jeg rigtig godt styr på det. Først til allersidst gik det galt, da jeg skød en 8,9 i næstsidste skud. Rigtig dumt i en serie der ellers indeholdt hele 7 krydstiere. Efter at være kommet sig over den første ærgelse er det dog rart endelig at være over 590 igen, nu skal niveauet bare lige hæves en smule inden alle de betydningsfulde skydninger i maj.

Helmatchen var en blandet fornøjelse. 1127 blev det til, hvilket er bedste resultat i sæsonen, men langt fra godt nok.
Liggende 395 (98 98 99 100) - Bestemt godkendt
Stående 353 (88 87 89 89) - overhovedet ikke godkendt!
Knælende 379 (91 97 94 97) - nogenlunde godkendt efter en skidt start.

Af andre resultater kan det nævnes at Kenneth Nielsen skød to gange 598, og Niels Henrik bestemt også vist gode takter i stående, kun en ærgelig slutning gjorde at han endte på 376, hvilket stadig er nice :)

23. apr. 2012

Lidt info frem mod EM-udtagelserne.. (Fysisk lejr og tangering af personlig rekord)

Long time no see... Den sidste tid har som sædvanligt budt på en masse skydning, krydret med en fysisk lejr i Idrættens hus.
De første par udendørsstævner:
Jeg har skudt nogle stævner i starten af denne sæson, som rent ud sagt har været jævnt elendige, og hvor jeg slet ikke har levet op til mine egne forventninger, og det potentiale jeg ummiddelbart havde først på året hvor jeg lå og skød 50m i glostrup med mange resultater på 592-593.
Det ser dog ud til at det så sent som idag er ved at ske forbedringer, nærmere forklaring følger længere nede.

Fysisk makstest i idrættens hus:
I forrige weekend var det blevet tid til landsholdets fysiske makstest, som foregik i idrættens hus. Her skulle vi bl.a. igennem øvelser som planke (holdt de maksimale 2 min), sideplanke (de maksimale 2 min), bænkpress (80 kg), bænktræk (82,5 kg), squat (130 kg) og brutal mave (20 styk) + en konditest som for mit vedkommende foregik på cykel (og som jeg ikke har fået resultatet af endnu).
Mit mål for testen var uden tvivl at være den som der tog flest kg i langt de fleste øvelser, hvilket også blev opnået til fulde. Som skytte kan man maksimalt få 10 point i hver kategori (over 7 point er "godt" ifølge skemaet), hvilket jeg fik i alt undtagen bænkpress og bænktræk (8,4 og 8,9 point). Jeg har for halvandet år siden været igennem samme test, og der var stor udvikling på samtlige punkter. Til sammenligning vejede jeg 86 kg sidste gang jeg var igennem testen, og 79,5 denne gang.
Alle gav den virkelig gas hele weekenden - fx lykkedes det Morten Flecks at slå skytternes rekord i brutal mave hvor han tog hele 27 styk!
Udover testen var der også spinning med jesper, fodboldkamp, makkerøvelser og meget andet.
Astrid og jeg selv blev derudover valgt til at skulle være med i en bog der omhandler aldersrelateret træning. Vi skulle være modeller til en masse fysiske øvelser, som en tysk fotograf flittigt tog billeder af :)

Fotografen havde det helt store grej med, her demonstrerer jeg bænkpress

Vendepunktet i den kedelige kurve af resultater:
Det sidste stykke tid har jeg kæmpet meget med min favoritdiciplin 60 skud liggende. En diciplin jeg normalt har skudt ok i, og som jeg har trænet i flere måneder op til sæsonens egentlige start. I optakten var jeg bl.a. i Eskilstuna hvor jeg skød 590, og generelt var det nogle resultatmæssige gode uger.
Lige siden vi rykkede udendørs og sæsonen startede har jeg imidlertid ikke kunne ramme en skid. Som følge heraf har jeg derfor skruet på en masse forskellige ting for at få noget til at virke.
I weekenden blev jeg så desperat efter at ramme midten, at jeg besluttede mig for, at nu skulle alt bare stilles tilbage ligesom det stod da jeg skød godt inden sæsonens start. Stik imod meget logik viste det sig idag at virke helt fantastisk. Det lykkedes mig at tangere min personlige rekord på 594, hvilket var en lækker følelse. Efter flere ugers konstante nedture er det rart endelig at have noget medgang. Nu håber jeg bare at den nye (som jo egentlig er den gamle) stilling virker på længere sigt, og vil give mig noget af min forhenværende stabilitet tilbage!

Som sagt endte dagens træning i 594 med 35* (100 100 98 99 99 98).
Specielt starten er jeg rigtig glad for, da jeg som det ses åbnede med 22 tiere. Nerverne trådte først rigtig i kraft til allersidst, hvor jeg laver to klare fejl i de sidste 20 skud som følge af nervøsitet (en 9,6 i femte serie og en 9,5 i tredjesidste skud)
- Hele skydningen er forresten skudt med utestet SK rifle match, der i øjeblikket virker meget bedre for mig end mine testede Eley Tenex.

Et billede af dagens skydning - det kan ses at der også var lidt held indblandet med nogle tynde tiere

De næste par uger
Der kommer til at ske rigtig meget i specielt Maj måned, hvor samtlige weekender + lidt mere er spækket op med stævner. Hele 3 EM-udtagelser og det store internationale stævne i Hannover skal jeg skyde i Maj måned, så der kommer til at være fart på når det skal kombineres med afslutningen på 3.g STX

Imorgen skyder liggende holdet forresten world cup i London. Alle tre gik videre fra dagens indledende skydning. Specielt Kenneth Nielsen skød rigtig godt med 596, men også Torben Grimmel var lige ved og næsten. Kun en ærgelig slutning gjorde at han endte på 594..
De skal i ilden klokken 9.00 engelsk tid imorgen, og kan følges her

Det var vidst alt for denne gang, ovenpå en dag hvor jeg fik en smule af troen på mig selv tilbage :)

Vh Jonas

11. apr. 2012

Langt om længe en opdatering...

Hey igen :)

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst opdaterede bloggen, hvilket munder ud i, at jeg i øjeblikket har rigtig travlt med både skole, træning og skydnign. Her kommer der dog et lille overblik over den seneste tids aktiviteter.

Træningslejr i Sverige med landsholdet

Onsdag i påsken drog hele juniorlandsholdet afsted mod sverige til fællesnordisk samling med det svenske juniorlandshold.

I Sävsjö har de rigtig gode muligheder for at træne indendørs 50m. Noget der kan hjælpe med at sparke sæsonen igang!
Vi havde en helt fantastisk sjov tur, med en masse flotte resultater. Alexander Helleskov skød fx 399 på 40 skud på 10m, et resultat der må siges at være helt ekstraordinært.
For mit eget vedkommende blev det resultatmæssigt også rimelig positivt.

Mine liggende kører nogenlunde, jeg laver bare en masse dumme kæmpefejl som giver 9'ere. Resultatet ovenfor er fra førstedagen.
De knælende har indtil videre været helt forfærdelige i år, men det kom der heldigvis styr på. Det blev til en ny rekord på 20 skud.
I løbet af samlingen var vi alle sat sammen med en svensker, sådan så vi landene imellem kunne udveksle ideer til træning og skydestilligner mm. Til sidst skød vi en team-match, hvor en dansker og en svensker dannede et hold.¨
Jeg var sammen med Martin, og vi endte med at vinde konkurrencen med stabil skydning (med undtagelse af et enkelt meget dårligt skud fra min side)...
Den sidste morgen vågnede vi op til noget af et syn. Der var faldet flere cm sne i løbet af natten.

Sådan kan der åbenbart også se ud i April måned...
Ballerup åben 2

Efter hjemkomsten var det tid til at skyde mit første udendørs stævne i sæsonen. Et stævne med meget blandede resultater. De liggende fungerede slet ikke, hvilket var meget underligt. I de første 30 skud havde jeg taget mine testede Tenex som jeg normalt ikke træner med. Det resulterede i 285 på de første 30 skud.... Så skiftede jeg til SK match og lukkede med 294, det giver squ ikke rigtig nogen mening, jeg kan bare konstatere af de første 30 sad ud over hele skiven... Resultatet blev 579, forhåbentlig første og sidste gang i sæsonen at jeg roder rundt dernede.

Helmatchen startede rigtig dårligt ud, da jeg kun havde 382 med over fra de liggende, mindste 10 point mindre en der skal være. De stående fortsatte i samme ringe stil, 354 er bare ikke godt nok!
Til gengæld satte jeg ny rekord i knælende med 385 (95 99 97 94). To 8'ere i de sidste 5 skud fik mig en smule ned på jorden igen. Helmatchen endte på 1121, hvilket langt fra er optimalt, men der er i hvert fald håb for de knælende...

Træning tirsdag

Igår var jeg på træningsbanen for at få styr på de stående. Jeg lavede i samarbejde med min træner Mikkel nogle omfattende ændringer på riflen, som til sidst resulterede i 367. Et resultat der kan arbejdes ud fra, modsat weekendes fadæse...

Det var vidst alt for denne gang...