14. jul. 2010

Så er det nye (og forhåbentligt langtidsholdbare) projekt samlet. Jeg håber at kunne finde noget ammunition der går godt i den rustfrie Border pibe der sidder i systemet, samt at få sat en lilja pibe i og testet med den også.. Jeg mangler nu kun sigtemidler samt en aftrækker, en ekstra krog og en standardbagkappe for at være helt klar til kamp :D

Tak til Jens T og Jesper Kring for handel, kyndig vejledning samt konkurrencedygtige priser...

Lidt ekstra fotos her
Min Feinwerkbau er stadig i Tyskland, hvor den efterhånden har befundet sig siden marts, og tyskerne har endnu ikke accepteret noget som helst, men når den engang kommer hjem vil den overgå til min lillebror som pt skyder med en Anschütz der mest af alt minder om et oldtidslevn ;)

4. jul. 2010

Ballerup Åben i tropisk klima

I dag stod den endnu en gang på skydning i Råmosen.

Der blev skudt mange flotte resultater: Kenneth Nielsen havde 597 + 598, Mikkel Villadsen skød pr med 589 og Niels Overgaard skød pr med 1121 i helmatch.

Jeg selv havde også en ganske fin dag med årsbedste i liggende (584 - 99 98 97 97 95 98) og stævnerekord i helmatch med 1102 mod tidligere 1099. Liggende = 99 98 97 97 = 391. Stående = 88 83 89 86 = 346. Knælende = 92 92 91 90 = 365

De liggende til helmatchen var rigtig fine, og de knælende var også ganske acceptable bortset fra en 6,8 som blev rykket grusomt ud i venstre i sidste serie. Kun de stående på 346 var slet ikke ok, men jeg har heller aldrig været så uheldig i 40 skud i streg. Jeg havde INGEN ,0 i de stående men en hel del ,9. Normalt vil jeg på simpelt held og medvind have 5-8 point mere ;)
Som eksempel kan de første 6 skud af sidste serie hives frem: 10,3 8,9 9,9 9,5 9,9 8,8 :P

9. maj 2010

Ballerup Åben 3

Så blev det tid til Ballerup åben 3. Der blev idag skudt en masse flotte resultater, som nok også har noget at gøre med de vindstille forhold. Kenneth Nielsen skød 599 og 598, og Nanna Hother skød 590...

Jeg selv skød ikke super med 582 (96 99 94 97 99 97) og 579 (96 97 97 97 98 94) på liggende og 1099 (96 99 94 97 = 386 87 90 87 88 = 352 86 89 95 91 = 361) i helmatch. Der var dog positive indslag imellen. Hvis ikke jeg havde fucked 3 serie op i første liggende kunne det være blevet et godt resultat. På de sidste 20 skud i skydningen havde jeg desuden 15 krydstiere og 105,1 i femte serie. Det beviser at jeg sagtens kan ramme, men mangler endnu i år at gøre det i 60 skud i træk.
På helmatchen burde der forholdsvis nemt kunne hentes 20 point, så det ser jeg frem til :D

Tirsdag går turen mod Suhl, en tur som jeg glæder mig meget til ;)

26. apr. 2010

IWK Suhl, UM og Ballerup åben 2

Den forgange tid har budt på flere positive oplevelser :)

Jeg er blevet udtaget til IWK stævnet i Suhl, som løber af stablen i midt i Maj. Jeg håber det bliver en super tur sammen med de andre dejlige juniorskytter...
Stævnet i Suhl kan når det går igang følges her.

UM for U1 og U2 blev i weekenden afholdt i Næstved. Jeg synes det er uprofessionelt at lægge det så sent når indendørssæsonen er slut, men selve stævnet forløb som jeg oplevede det fint. På cal. 22 skød jeg 182, hvilket er nogenlunde tilfredsstillende. Desværre smed jeg 9 point på de første 5 skud, men formåede at miste kun 9 point på de sidste 15 skud. Den sidste serie blev god med 94 point trods en 7'er..På luft skød jeg 377 med serierne 96 93 95 93, hvilket også var nogenlunde tilfredsstillende. Desværre måtte jeg køre før finalen, da jeg skulle til gallafest på gymnasiet.

Ballerup åben 2 blev en noget rodet oplevelse. I første 60 liggende fik jeg 583 med serierne 98 98 98 97 96 96. Hvis ikke jeg havde sluttet skydningen med en 8,9 kunne resultatet være blevet helt godt. Desuden fik jeg anerkendt en 7,5 i anden serie som en fejlmarkering. Derfor skulle jeg skyde et ekstra skud, som blev en 10,0 (puha) :D
Min anden liggende skydning blev noget rod, med kun 575. Jeg skød ikke helmatch, da jeg har problemer med mit knæ for tiden. Derfor droppede jeg at skyde stående da det gjorde ondt allerede i prøveskudene.

14. apr. 2010

I'm still alive




Det er forfærdelig lang tid siden jeg sidst har opdateret bloggen. Hele min skydning er i øjeblikket meget kaotisk, så her kommer en lille opdate.

Indendørssæsonen sluttede godt med DM på 15 meter i DDS. Jeg skød noget af det bedste jeg har skudt i år, idet jeg skød 189 og 193 på cal. 22, og dermed endte på en yderst tilfredsstillende femteplads. Desuden blev Ballerup nummer 2 på foreningshold, som det kan ses på det ovenstående billede. Fra venstre, jeg selv, Peter Frandsen, Anders Sode, Nanna Hother.
Men lige siden der har der ikke været styr på så meget :)

Søndag til DM afleverede jeg mit feinwerkbau system og løb til Kjeld Holm, som nu har sendt det til Feinwerkbau i Tyskland. Jeg har haft store problemer med at finde ammunition, og det resulterede i en kikkertundersøgelse af mit løb, som desværre ikke havde et positivt udfald. Dette kan der læses mere om længere nede på bloggen.
Hele denne fadæse har dog sat mig i en kæmpe knibe. For hvad skal en skytte som mig gøre uden en riffel???

Jeg har efterhånden skudt udendørs i et par uger, og ser nu ud til at have fundet den endelige løsning. Først lånte jeg en Anschütz 1907 i aluskæfte af Ballerup, og dette fungerede glimrende. På liggende fik jeg skudt ny rekord på 590 mod den tidligere rekord på 588. Men mod forventning og tidligere information blev den brugt til en børneskytte i klubben som skulle have den til rådighed hver eneste torsdag, hvor den dermed ikke kunne bruges som fririffel af mig. Derfor har jeg afleveret den igen, da jeg træner fast hver torsdag, og det derfor ikke er holdbart at skyde med en riffel, som resulterer i mindre træning.

I stedet har jeg nu lånt min træner Mikkel Korneliussen's Feinwerkbau system og løb, som er sat i mit eget skæfte. Det giver den fordel at jeg kan bruge mine egne kroge, sigtemidler osv. Indtil videre har jeg dog af uransagelige årsager utrolig svært ved at se noget som helst igennem sigtemidlerne på den. Det gør at jeg ikke kan skyde på det optimale tidspunkt for mig, men sigter alt for længe og mister en del point. Men jeg har også kun skudt med den to gange, så mon ikke vi finder en løsning.

Det første udendørsstævne i Ballerup er blevet afviklet, og jeg var selvfølgelig til stede. Resultaterne var ikke acceptable, men der var dog en del gode momenter i skydningerne. På liggende endte jeg på 578 (92 98 97 95 97 99 - 20x) og 582 (100 96 95 99 94 96 - 32x). Min helmatch var ganske middelmådig med 1091, hvilket er 7 point over det bedste jeg skød sidste år, men langt fra mit potentiale. Serierne lød på 92 98 97 95 (382) 82 85 90 91 (348) 92 89 87 93 (361).

Nu skal det hele heller ikk være så trist, og jeg kan med glæde meddele at jeg har fået tildelt 10.000 kr af unionen 300m fond til støtte. Disse skal hovedsagligt bruges på 6mm ammunition, som ikke ligefrem bliver foræret væk. Jeg har fået lov at låne en 6mm riffel af unionen, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Venlig hilsen
Jonas

26. feb. 2010

Scatt træning og 2 x PR


Jeg er så småt begyndt at skyde liggende på et scatt anlæg som jeg har lånt af min træner Mikkel. Det er sjovt at skyde på, da det virkelig afslører ens fejl. Jeg har stadig meget puls, hvilket er ret irreterende. Derfor prøver jeg i øjeblikket af ændre min skydestilling. Jeg prøver at dreje kroppen lidt for at komme til at ligge mere afslappet med riflen i stil med de aller bedste liggende skytter.
På det ovenstående billede har jeg prøvet at komme lidt længere ud på siden af rifle. Det resulterede i en god serie da jeg fik vænnet mig til ændringen. 586 med serierne 96 96 99 97 99 99..

Luftskydningen går også godt :D
Forrige tirsdag satte jeg ny personlig rekord på 10 meter med 569. I tirsdags blev den imidlertid forbedret endnu et hak da jeg skød 573 (96 93 97 95 94 98), og dermed kom over mit delmål på 570. De sidste 20 skud var rigtig gode, da jeg kun have et enkelt skud uden for 9,7. I femte serie på 94 havde jeg 101.0 med fem 9,9'ere.
I går torsdag var der som sædvanlig træning med resten af CST.

Desuden er jeg blevet udtaget til præmievåben i DDS som nummer 16 ud af 24 :D

7. feb. 2010

Amtsmesterskab, Stenløse Åben & Hæderspræmieoverrækkelse


I forrige weekend gik det løs med amtsmesterskaber i DDS Roskilde. Men desværre bommede jeg både på cal. 22 og luft, hvor det blev til nogle rigtig dårlige resultater. Trods dette blev jeg nummer 2 i begge dicipliner, begge gange slået af Nanna Hother fra CST, så det går nok :D

I denne weekende var der så Stenløse Åben, hvor jeg fik skudt tre tilfredsstillende skydninger. På cal 22 skød jeg 189 og 191, mens det også blev til 191 på luft. Min luftskydning var en blandet omgang, da der er langt hjem når man mister 5 point på de første 5 skud. Jeg formåede dog at klemme ballerne sammen, således at jeg sluttede rigtig godt og kun smed 4 point i de resterende 15 skud.

Lørdag var også dagen hvor der blev uddelt hæderspræmier i Egedal Kommune. Jeg var blevet udvalgt som en af dem fra kommunen, der i årets løb har ydet en flot indsats og et flot resultat. Derfor er jeg nu den glade ejer af en "utrolig flot" taske/bærepose/opbevaringsting med Egedal Kommune trykt på siden :P
I næste weekend er der flere ting på programmet:
Lørdag regner Andreas Liebmann og jeg selv med at køre til Århus og skyde Walther Cup, så vi kan være med i lodtrækningen om en Walther luftriffel.
Søndag (og muligvis Fredag) står den på Ø-Stævne i Ballerup, som er udtagelse til præmievåben på 15 m.
Derudover har jeg været nogle gange i Glostrup og træne liggende med Kenneth Nielsen, Anders Sode og Nanna Hother. Det er ikke gået fantatisk, men jeg har fået lov at låne et Scatt anlæg og glæder mig meget til at komme igang med at træne på det og finde mine fejl :D
Vh Jonas

27. jan. 2010

En Feinwerkbau set indefra...

Jeg har lige siden jeg modtog min Feinwekbau 2700 haft store problemer med at finde ammunition til den der kan samle tilfredsstillende. Det bedste resultat har jeg opnået med mit nuværende Eley Tenex Ultimate, der går ca. 17.5 mm i min riffel.
Udover Tenex Ultimate har det meste ammunition spredt mellem 19-30 mm, som er helt igennem uacceptabelt, da min riffel meget gerne skulle sprede under 16 mm. (alle mål er taget fra en skudgruppe på 50 skud, målt fra yderside til yderside.)

Derfor har jeg idag fået set min riffel igennem med et meget lille kamera lavet til formålet, som har taget billeder og filmet min riffel indefra for at undersøge selve løbets stand.

Resultatet er desværre ikke noget at råbe hurra for. Den bagerste del af løbet ser fin nok ud, men længere ude mod mundningen er der en hel del misfarvninger og hakker i løbet. Det ser ikke for godt ud, og kan tyde på at måske bliver nødt til at investere i et helt nyt løb for at komme mit problem til livs. Nogle af hakkerne er så dybe som selve furrerne i løbet der styrer projektilet.

Billederne af min riffel set indefra kan ses HER
De fleste billeder er taget med et vinkelkamera som viser væggen på indersiden af løbet.

24. jan. 2010

EM udtagelse i BPI

Lørdag kørte jeg sammen med min familie til BPI og skød deres stævne. Oprindeligt skulle vi have haft Andreas Liebmann med, men han valgte ikke at tage.

Stævnet gik ok for mit vedkommende. Jeg skød 563 med serierne 92 95 94 93 96 93.. Jeg måtte holde en pause efter 35 skud, da jeg startede forfærdeligt i fjerde serie. Men jeg kom godt igen efter pausen og skød 7 tiere i streg.

Derudover skød både Rikke og Hanna fra CST godt med henholdsvis 397 og 390.

17. jan. 2010

Hjemme fra LF-Open

Søndag aften kom jeg hjem fra LF-Open på Lolland, som gik okay for mit eget vedkommende.

Fredag aften skød jeg 561 med serierne 91 94 94 97 93 92.. Jeg havde hele 34 10'ere, men desværre også en hel masse dårlige skud. 9 8'ere og 2 7'ere blev det desværre til. Jeg havde en god serie på 97 med en 8,0 i.

Lørdagens skydning var stik modsat af fredagens.. Jeg skød kun 6 8'ere men havde desværre kun 22 10'ere. Derfor endte jeg kun på 556, men med et flottere skudbillede. Jeg havde urimeligt mange 9.9 og 9.8. Det er nok den skydning hvor jeg er blevet mindst belønnet for mit arbejde i denne sæson.

Søndag formåede jeg at blande de to skydninger til en tilfredsstillende og stabil skydning. Jeg skød aldrig rigtig godt, men jeg skød heller ikke rigtig skidt på noget tidspunkt, og endte på 562 med serierne 94 93 94 93 94 94.

Stævnet forløb rigtig godt, og jeg er nogenlunde tilfreds med mine egne skydninger. Jeg har i hvert fald lært en hel del.
Ud over mine egne resultater kan det nævnes at Anette Jensen skød 3 x 397, og at Hanna Louise fra CST skød 392 søndag :D Hun blev efterfølgende nummer 2 i damefinalen. I herrefinalen blev Andreas Liebmann nummer 3.

Under stævnet lagde jeg mærke til en anden ting. Det lader til at nogle damer og damejuniorer tror at de også har 1 time og 45 min at skyde i. Når de så opdager at det har de ikke, så er de nødsaget at skyde hurtigt til sidst for at nå det, og det ender som regel desværre skidt (med undtagelse af Mathildes 10.5 der blev skudt cirka 0.5 sekund før skydetiden stoppede). Så hvis i fremover husker at i har 1 time og 15 minutter at skyde i så skyder i 400 næste gang :D

Jeg overnattede på Otel Våbensted som er ejet af min mors kusine Mette og hendes mand Per sammen med Andreas Liebmann, Alex Møberg og Rikke Jensen. Mange tusind tak til Mette og Per for at lade os alle bo gratis :D

På fredag går turen til BPI sammen med Andreas Liebmann og muligvis min far. Her skal vi skyde deres stævne + den specielle Cup skydning.

Der er en sidste ting der fortjener et afsnit for sig selv. Under LF stiftede Andreas og jeg selv for første gang kendskab med den legendariske og hermed udødeliggjorte Kaj kage!!!

13. jan. 2010

Træning tirsdag og onsdag...

Tirsdag stod den på 15m træning med cal. 22 riflen.. Det gik desværre dårligt lige fra første og til sidste skud. Det beviser hvad jeg hele tiden har vidst. Det er dumt at spise aftensmad og så styrte på skydebanen bagefter :P

I dag onsdag tog jeg derfor tidligere på skydebanen, og kom hjem med et tilfredsstillende resultat. Det blev til 562 på 10m luft med 93 95 95 93 95 91 i serier.. Desværre med en dårlig slutning og en enkelt 8'er i hver eneste serie..

I morgen står den på torsdagstræning med resten af CST i Grøndalscentret, før jeg fredag drager til LF-Open sammen med Andreas Liebmann.

6. jan. 2010

Farvel og på gensyn Sverige


Der var desværre noget der larmede forfærdeligt i morges klokken 5. Det viste sig at være vækkeuret og sammen forbandede vi herrejuniorer den person der har opfundet et skydehold klokken 8.00!

Klokken 5.45 kørte vi mod skyttecentret, da vi grundet den nyfaldne sne kørte en halv time før normalt, så vi ikke ville få problemer med tiden. Det viste sig at der i løbet af natten næsten ikke var faldet noget sne, så vi havde ikke behøvet køre så meget før, men det er nu godt at være sikker. Vi ankom derfor til skyttecentret på det umenneskelige tidspunkt 6.30. Vi var der faktisk så tidligt at vi kun kunne komme ind i forhallen da døren ind til banerne var låst. Andreas fandt dog en der havde en nøgle og snart var vi inde i den helt tomme hal. Her fik de fleste af os en halv time på øjet inden vi skulle skyde.

Klokken 8 gik første skud, og jeg skød en hæderlig skydning taget i betragtning af de andre dages nedture. Jeg endte på 556 med to ærgelige serier der ødelægger resultatet. Mine serier var 89 96 95 92 89 95. Det betyder samtidig at jeg har forbedret mig for hver gang jeg har skudt til swedish. Samtidig har jeg i alle skydninger sluttet med en 10'er så nogle positive sider er der :D
Der blev skudt nogle gode danske skydninger i løbet af dagen. Gitte blev nummer 2 i dameriffelfinalen med en indledende score på 394. Charlotte blev nummer 3 med 393, og Rikke blev nummer 4 med 394.
Samtidig blev Stine Nielsen nummer 3 i damejuniorriffelfinalen, og tog dermed revanche for de sidste 2 dages fjerdepladser. Hun skød en imponerende indledende skydning på 397, og formåede at få en medalje med 0.1 point ned til nummer fire. Hun kunne dog ikke gøre noget mod Marianne Berger's sindssyge finale på 105,2 og måtte se sig overhalet af hende.
Nummer 1 i damejuniorklassen satte samtidig svensk rekord ved først at skyde 400 som uofficielt er en tangering af verdensrekorden. Derefter skød hun 103.9, og satte dermed også svensk rekord for indledende + finale med 503.9!

Jeg overværede ikke disse finaler da Andreas ikke havde skudt nok til at komme i herrejuniorfinalen, men til gengæld kunne vi så køre tidligt. Vi fik dog forbindelse til internettet på færgen og kunne se Stine skyde en bronzemedalje hjem.
Det har samlet set været 3 super gode dage, med nogle sindssygt flotte resultater fra danksernes side. Jeg regner med at tage derop igen i 2011, men først og fremmest gælder det LF-open fra på næste fredag hvor jeg kommer til igen at mødes med en masse af de sjove skytter :D
Mine billeder fra dagen kan ses her
De officielle billeder fra stævnet kan ses her

5. jan. 2010

Navnet er Kurki, Juho Kurki!

Eller i hvert fald idag ville jeg gerne have heddet Juho Kurki.
I går skød han imponerende 595, men det var langt fra nok for den lille finne. I dagens skydning bankede han sindssyge 599 af med en 9.9 i skud nummer 21 (og så er han forresten junior). Da hans skydning lakkede mod enden stod en kødrand af mennesker og stirrede intenst på den store skærm i hallen, og ligeså mange inklusive mig selv holdt øje med ham selv der stod og skød. Efter at have haft riflen oppe og nede 4 gange fik han endelig afgivet det sidste skud. 10.0! Trods de restende skydninger brød hallen ud i højlydte fortjente klapsalver.

Dagens danske skydninger var ikke helt på samme niveau som igår. Jeg selv forbedrede mig lidt og skød 553 som stadig er langt fra mit mål.
Stine Andersen vandt igen damernes riffelfinale efter en indledende skydning på 395. Stine Nielsen blev igen nummer 4 i damejuniorriffelfinalen efter et ærgeligt sidste skud. Desuden blev Peter Hansen nummer 4 i veteranklassen med en score på 378 a point med nummer 3 og med samme antal krydstiere. Dog havde Peter 93 i sidste serie og nummer 3 havde 94.
Erik Skovmand skød 585 men 16 tiere i streg.

Det har også sneet en del idag, og grundet dette sætter bussen med herrejuniorene afsted mod Sävsjö skyttecenter klokken 5.45 i morgen tidlig. Det betyder at lyset bliver slukket tidligt i aften :(

Jeg har desværre ikke selv fået taget nogen billeder idag, men de officielle billeder fra stævnet kan ses her

4. jan. 2010

TOTAL dansk dominans i Sverige! :D

Som overskriften antyder var der stor jubel i den danske lejr da kvindefinalen på førstedagen af Swedish Cup blev en dansk opvisning i hvordan man skyder en finale til U.G
Sidsel indtog inden finalen en flot førsteplads med scoren 395. Tæt efterfulgt af Stine på 6. pladsen med 394 point og Charlotte på 7. pladsen med 393 point.
Efter et brag af en finale stod Stine som vinder efter at have skudt den bedste finale på 103.9 endda med en 9.4 i sidste skud.
I damernes pistolfinale vandt Susanne Meyerhoff i vanlig stil finanlen.

Men dagens danske indslag var slet ikke slut. Stine Nielsen blev nummer 4 i damejuniorenes geværfinale efter en indledende skydning på 394, og Andreas Liebmann blev nummer 4 i herrejuniorenes finale efter en indledende skyding på 588 point.
På pistol siden gik Frans Sørensen i finalen som nummer 1 og holdt pladsen flot. Thomas Statager blev nummer 3, Ulrik Steffensen skød en super finale på 101.1 og skød sig derved op på en fjerdeplads. Jens Rasmussen blev sidste mand i finalen efter shootoff.

For mit eget vedkommende var dagens skydning noget hø som endte på 546, men jeg kommer stærkt igen i morgen!
Af andre nævneværdige resultater kan det nævnes at Juho Kurki fra Finland skød 595 og vandt riffeljuniorfinalen. Are Hansen fra Norge skød 596 og vandt herreriffelfinalen efter en finaleskydning på hele 105.6

Udover skydning gik dagen med en masse sjov og spas, blandt andet fik Sune lavet ørepropper som det ses på dagens billeder.

Dagens billeder kan ses her

3. jan. 2010

Ankomst til Sävsjö og Swedish Cup


I morges gik turen mod Sävsjö. For en gangs skyld var det ikke os sjllændere der måtte køre langt men derimod de luksusvante jyder. Bilen blev startet klokken 8.32 og klokken 9.20 blev Andreas hentet i Helsingør, og derefter gik turen mod Sävsjö. Vi ankom omkring klokken 13 og resten af dagen gik med beklædningskontrol og træning :D
For mange gik meget af dagen med at slibe i deres fine rifler (fx Nanna Bissø på billedet) da pistolgrebet ikke må ramme brystet under konkurrencer.
Jeg havde selv en god træning hvor jeg sluttede med 20 testskud som endte ud i 94 96 = 190 :D
Billeder fra denne første dag i Sverige kan ses her

2. jan. 2010

Farvel Danmark og hello Sverige

I morgen går turen mod Sverige og Swedish cup. 3 dages skydning blandt nogle af de bedste skytter i Europa. Jeg håber det bliver en ligeså fed tur som sidste år, dog med en hjemtur hvor vi ikke vender rundt på motorvejen en eneste gang. :D

Ifølge Sveriges vejr hjemmeside bliver det en kold fornøjelse. I morgen søndag vil der være 13 graders frost i Sävsjö, så for en gangs skyld vil jeg være glad for at skyde 10 og ikke 50 meter.
Mandag ser det ud til at blive noget mildere med en temperatur på -5 grader. Tirsdag -9 og Onsdag+Torsdag -6 grader. Jeg har derfor måtte investere en ny vinterjakke idag, så jeg forhåbentligt kommer hjem uden alt for mange forfrysninger.

Stævnet kan følges live på http://www.swedishcup.nu/, og jeg vil hvis der er internetadgang deroppe også komme med opdateringer resultater og billeder her på bloggen så ofte som muligt.

Humøret er i hvert fald højt da stævnet var en stor oplevelse sidste år, hvor jeg satte personlig rekord på det tidspunkt med 552. Mit grej er toptunet, og vores bil har endda fået ny pære i så intet burde kunne stoppe os!

Den eneste ændring jeg håber på er at de serverer andet end Korv med bröd på banerne, da det ikke er en kongespise 3 dage i træk ;)