28. apr. 2013

Ballerup Åben 4 - Ny danmarksrekord og fyldte baner hele dagen :)

 
Der er idag blevet afholdt åbent stævne i Ballerup. Efterhånden får vi mere og mere styr på de nye Sius-baner, så denne gang var det med navn og andet relevant info på skærmene!
Det var en smule koldt i vejret og til tider kom der et vindstød, dog ikke noget bemærkelsesværdigt...
 
Mine egne skydninger var sådan okay, men ikkelt helt på det niveau jeg gerne vil have dem til at være. På helmatchen blev det til 1134 hvor der kan hentes point i alle tre stillinger - 377 knælende, 393 liggende og 364 stående.
 
Da jeg var på banen hele dagen blev der tid til at skyde to gange 60 liggende. Den første skydning startede godt, men gik så ned af bakke og endte på 618,5 - et nogenlunde middel resultat
 
I anden omgang var billedet lige det modsatte. Skydningen startede rædselsfuldt, og efter 10 skud havde jeg reelt set allerede mistet chancen for at skyde et topresultat. Men jeg fik da strammet skruen i de sidste 40 og endte derfor på 620,3 efter serierne:
100,8 102,8 104,0 104,3 103,9 104,5 = 620,3
 
Det er egentlig et okay resultat, men når jeg kan slutte med 416,7 på de sidste 40 skud så skal der simpelthen være mere..
 
Dagens stjerne må helt klart være Kristian Thomsen, der i sin anden liggende skydning skød flotte 622.7, og dermed slog min danmarksrekord på 622,4... Så nu skal der trænes igennem, så jeg snarest muligt kan generobre den! :)
 
Kristian Thomsen under sin første liggende skydning
 
Der var masser af deltagere til stævnet idag, i midten ses Matilde Høegsberg og til højre for hende Karl Olsson fra Sverige
 
Diana "Starik" Henriksen, som landstræneren har opkaldt hende grundet hendes liggende skydestilling med højre arm meget langt fra riflen :)
Resultatlisten fra stævnet kan ses under fanen "resultater 2013", eller ved at klikke HER!


17. apr. 2013

Nyt skytteblad

Så kom det nye skytteblad på gaden, en rigtig god udgave med mange spændende artikler


Der kan blandt andet læses fantastisk meget om det netop afholdte 10m EM i Odense



Der bliver fortalt om alle de danske skyttes oplevelser ved EM, herover ses Kristian Thomsen i aktion


Som tidligere nævnt var jeg speaker til EM, noget der specielt var sjovt under showskydningen kaldet AIR50, hvor jeg havde fået fuldstændig frie tøjler af ESC (European Shooting Confederation). Denne konkurrence har fået sin egen artikel.

Den netop overståede Kinatur fylder også en del i bladet, bestemt noget der er værd at læse :)


Det fulde skytteblad kan læses HER!



15. apr. 2013

IWK Berlin - fed by og fede skydninger :D

Efter jeg kom hjem fra Kina stod den på træning i Ballerup mandag, tirsdag og torsdag.. Samtlige dage var det så pivkoldt,, at jeg glædede mig ekstra meget til fredag, hvor turen gik mod Berlin til indendørs stævne - en bane der også viste sig at være kold, men dog skånet for frostgrader! ;)

Jeg havde aldrig før været Berlin, så jeg glædede mig også meget til at se selve byen, og hvilken fantastisk en af slagsen. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger denne tyske metropol!

Bilen lettede fredag morgen i selskab med Sune Bjerg, samt en af mine andre gode venner som har absolut intet med skydning at gøre. Til gengæld ejer han en lejlighed i Berlin, hvor vi boede ganske gratis. Jeg tror heldigvis han synes det var interessant at se en smule skydning... :)

Godt nok kender Lukas ikke meget til skydning, men han kan derimod finde rundt i Berlin. Her guider han Sune lidt foran Sony Center
Lørdag formiddag stod den på helmatch, hvilket stadig føles en smule mærkeligt som følge af de nye regler for stillingsrækkefølge.
De knælende kom aldrig rigtig til at køre, jeg bøvler helt generelt lidt med dem i øjeblikket. Resultatet endte på 376, et nogenlunde gennemsnitligt resultat, men ikke tilfredsstillende.
I liggende startede jeg også dårligt ud og smed 4 point på de første 14 skud. Det grænsede til en katastrofedag, men så tog jeg mig ellers sammen og fik reddet 395 hjem, et ganske fint resultat...
Så manglede der kun de stående, den disciplin jeg normalt frygter mest. Efter Kina-turen har jeg dog været fortrøstningsfuld, og det endte med et helt okay resultat på 369.
Helmatchen endte derfor på 1140 og en placering som nummer 5. Det er klart det højeste jeg har skudt internationalt, samt 14 point bedre end i Dortmund, så jeg kan overhovedet ikke tillade mig at klage!

Lørdag eftermiddag stod på sightseeing, vi fik blandt andet set jødemonumentet og et stykke af Berlinmuren.

Sune Bjerg og jeg selv i monumentet for de myrdede jøder under krigen. Folk har længe sagt at vi til tider ligner hinanden, så nu har vi hjulpet det lidt på vej med nye t-shirts købt i Berlin ;)
Søndag morgen skulle vi så skyde 60 liggende, uden tvivl min favoritdisciplin. Jeg havde sat mig op til at skulle skyde mange point, og åbnede også skydningen ret godt. Men som jeg har oplevet nogle gang bliver det desværre for defensivt når jeg skyder godt. Når jeg kommer over det lille bump på vejen så bliver de liggende rigtig gode, det er jeg ikke i tvivl om!
Resultatet var dog stadig godkendt, det blev til 619,9 efter serierne 103,3 104,7 101,5 104,0 104,0 102,4, hvilket gav mig en placering som nummer 4, kun 0,4 point fra sølvet.

Da vi for en gangs skyld havde en med som slet ikke skulle skyde, havde Lukas derfor rig mulighed for at knipse nogle billeder under skydningen.
Det er slut med at skyde liggende med skydebukser og støvler, hvilket har fået mig til at tænke lidt kreativt. Heldigvis har jeg en mor som er god til at sy (indrømmet, hun har fikset mine bukser). Skoene fandt jeg i Berlin, så nu er outfittet ved at være komplet!
Sune Bjerg under den liggende konkurrence
Kenneth Nielsen der endte som nummer i herrerækken med 623,8, slet ikke et topresultat fra hans side. Der skal nok komme nogle skræmmende resultatlister senere på sæsonen!
Lukas (berlinerekspert og denne dag fotograf) var lidt imponeret over Torben Grimmels riffel, der bestemt ikke er uden stil.
Færdig for denne gang som en af de sidste. En halvsløj slutning betød at medaljerne lige præcis glippede denne gang. Tilbage venter en 7 timers hjemtur, heldigvis med 2 timers færgesejlads undervejs.
Nu stopper den store rejseaktivitet desværre for en periode. Jeg har valgt ikke at tage til Hannover i år, da jeg trods alt også skal tjene nogle penge engang imellem. Har dog en meget forstående arbejdsgiver!
Der kommer dog masser af nationale stævner i den nærmeste periode, så træningen skal have fuld gas...

Vi ses på skydebanen!
Jonas

11. apr. 2013

I Kina spiser man ris, bygger stort og træner dagen lang!


Sidste uge var jeg på træningslejr i Kina med en hel flok andre danskere. Jeg er så privilegeret, at det var mit andet besøg i Kina, kun cirka 200 km fra hvor jeg var sidste gang. Ikke desto mindre er hele fænomenet Kina en enorm oplevelse, så det gjorde bestemt ikke noget at turen endnu en gang gik dertil!

Under turen fik jeg tager en hel del fotos, et større udpluk af dem kan ses HER, eller under fanen ”fotos” i toppen af bloggen.

Oprindelig ville jeg ha’ skrevet en hel masse dagbogsagtigt om turen, men for at være ærlig er Gitte Henriksen kommet mig i forkøbet, og hendes udgave er så fyldestgørende, at jeg end ikke vil forsøge at konkurrere med hende.  For et længere referat af turen henviser jeg derfor blot til hendes blog, som kan findes HER.

Herunder vil jeg derfor fokusere på min egen skydning, samt de lidt anderledes ting jeg observerede under besøget i Kina. Noget af det bliver meget langt og teknisk selvom det egentlig ikke er meningen med denne blog, men denne tur har også været lidt udover det sædvanlige.

 

Skydebanen

 
Skydeanlægget i Kina var STORT. Faktisk helt vulgært stort. På nogle punkter moderne, og på andre punkter håbløst bagud!
 
 
Herover ses 50m banen, den største skydebane jeg nogensinde har betrådt. Alene antallet af baner - 80 af slagsen - er imponerende; men pladsen bagved er direkte vanvittigt. Vi blev enige om, at der fra det sted jeg står og tager billedet, til vinduet i den anden ende, må være ca. 170 meter. På det første stykke når man kommer ind på banen er der lagt marmor som bliver vasker HVER dag. Men derudover ikke brugt til noget som helst. Faktisk omkring 1500 kvadratmeter spild af plads. Men flot så det ud, og når det var fugtigt behøvede man i hvert fald ingen skøjtehal!
 
 
Dette billede er tager fra standpladsen. Væggen med to huller der ses kan køres ind foran standpladsen for at skærme for kulden om vinteren. Så skyder man stående ud gennem det øverste hul, og de andre stillinger gennem det nederste. Faktisk en genial løsning, en løsning som var tilgængelig på alle 80 baner!
Men nu vil det vågne øje også se noget knap så genialt...
 
 
Jeps, alle 80 baner var udstyret med papskiver!
Man bygger et helt vanvittig baneanlæg med marmor over det hele, uansvarligt højt til loftet og alskens andre surrealistiske ting for at imponere. Og så udstyrer man banerne med papskiver! Ikke engang den slags der kører ind til dig, ikke engang den slags der automatisk kører frem på en rulle. Nej, den slags som man skal skifte manuelt. Det er squ op ad bakke! -.-
 
 
Her ses Gitte i færd med at skifte skive på en af banerne.
 
 
Så er der ellers gjort klar til at der kan sidde tonsvis at kinesere og skifte skive for skytterne. Arbejdskraften er efter sigende ret billig ;)
 
Kan kinesere måske slet ikke finde ud af det dersens elektronik? Den imponerende finalebane med elektronisk markering indikerede at det kan de faktisk godt, så hvorfor man udstyrer resten af en
kun halvanden år gammel bane med pap er forsat en gåde.
 
Finalebanen med Sius Ascor markering og plads til masser af tilskuere. Her har Stine Pre Event Training før konkurrencen.
 
Min egen skydning i Kina
 
Jeg har skudt meget i Kina, rigtig meget! Det meste af tiden på papskiver (hvilket er håbløst forældet i forhold til Danmark). Alt i alt har jeg fået styr på en hel del ting, specielt i stående som jeg glæder mig rigtig meget til at få afprøvet i konkurrence herhjemme.
En af de første dage deltog vi i en stort anlagt træningskonkurrence, som de brugte i forberedelsen frem mod en landsholdsudtagelse 13. april.
I min helmatch skød jeg 1134 (374 knælende, 397 liggende, 363 stående). Ikke et imponerende resultat, men dog bedre end i Dortmund, hvilket viser at det går fremad.
 
Den liggende konkurrence var lige ved at blive rigtig god, men med 10 elendige skud til sidst endte den ret middelmådigt på 618,5 point - I hele point var der 593 med serierne 99 100 98 100 100 96...
 
I løbet at turen fik jeg ret godt styr på specielt stående, noget jeg håber at kunne bringe med hjem til Danmark.
 
Den kinesiske træningsform og jeg - en udfordring på visse punkter.
 
En af hovedårsagerne til vores besøg i Kina var at afprøve deres træningsform.
Den består at mange ting, men med et gennemgribende tema er tørtræning, altså træning hvor man ligger med riflen og ”lader som om” at man skyder, men ikke putter patroner i riflen!
 
Jeg hader tørtræning. Så er det sagt, og det kommer nok ikke som en overraskelse for dem som kender til min daglige træning. Jeg synes simpelthen at det er hamrende kedeligt. Gitte og Sidsel som var med på turen er derimod store fortalere for denne træningsform, hvilket mundede ud i nogle heftige, men yderst interessante diskussioner. På det punkt var jeg nok den dansker som er længst væk fra kinesernes træningsform.
 
Det skal dog ikke lyde som om jeg hader selve ideen i tørtræning. De højere tanker bag konceptet giver mening, og alt tyder på at det med det rette mind-set hos skytten hjælper. Betyder det så at jeg skal til at bruge meget mere end jeg gør i dag. Svaret er nej, og en forklaring er til dette hører sig til.
 
For kineserne er skydning et job. Dem der skyder er som oftest udvalgt til det af staten fordi de har den rette kropsbygning, samt et godt syn. Det er deres mulighed for at opnå rigdom og ære via olympiske medaljer. Det er måske deres eneste chance for at blive til noget ”særligt” i livet, og derfor går de ind i det med alt hvad de har, og gør selvfølgelig 100 procent hvad de får besked på i jagten på at komme et lille stykke foran kineseren ved siden af. Vores guide på turen udtalte at:
 
I Kina bliver man som hovedregel pensioneret som skytte når man er ca. 30. Hvis man undervejs i sin karriere har vundet medaljer ved fx OL, VM, World Cups eller lign store stævner, så er man naturligvis sikret, da regeringen finder et passende job til dig.
Hvis man ikke engang har vundet et nationalt mesterskab fx, ja så står man altså lidt på egne ben!”
 
Hvad der ligger mellem linjerne er, at ingen at disse skytter har nogen anden uddannelse end skydning, og i et land med flere tusinde eliteskytter så er det altså ikke alle der når at vinde ”bare” et nationalt mesterskab. Så for størstedelen af de pensionerede skytter kunne resten at tilværelsen sagtens byde på et job som gadefejer, det er de bare ikke så meget for at indrømme. Derfor adlyder enhver kineser og gør ALT hvad de kan for at bringe sig selv tættere på medaljer. Elsker alle kinesiske skytter egentlig skydning?
Jeg tror – og denne udtalelse står for egen regning – at svaret er nej. Måske lærer de alle at elske det efterhånden, man hader sjældent noget man er god til, men deres forhold til sporten er i hvert fald anderledes end mit eget.
 
For undertegnede er skydning en hobby. En hobby jeg mere eller mindre planlægger mit liv efter, men i bund og grund noget jeg dyrker fordi jeg elsker det, og synes det er sjovt hver eneste gang jeg går på banen.
Jeg skyder ikke for nogen som helst andres skyld end min egen, og jeg står ikke til ansvar for nogen. Det betyder, at hvis jeg en dag ikke finder glæden ved det længere, så stopper jeg bare.
Jeg indser måske glæden ved tørtræning engang, måske ikke. Men jeg bruger simpelthen ikke mellem 15 og 20 timer om ugen, samt størstedelen af min indtægt på noget jeg ikke synes er sjovt. J
 
Hvorfor er kinesere så vanvittigt gode?
 
En af grundede til at man tager til Kina som skytte er simpelthen, at kineserne er så vanvittigt gode til at skyde. Fx var Qinan Zhu, skydesportens svar på Cristiano Ronaldo tilknyttet basen. Han vandt OL-guld på luft i 2004, sølv i 2008 og blev nummer 5 på helmatch i 2012.

Qinan Zhu i aktion, her med en sjælden 9'er på skærmen. Han åbnede luftkonkurrencen med 105.4 106.5 og 105,9 i de tre første serier, nærmest overmenneskelig skydning.
Ovenpå OL-guldmedaljen har han fået en guldbelagt riffel af Feinwerkbau (naturligvis fristes man til at sige). Ydermere har den kinesiske stat gjort ham og hans nærmeste familie til millionærer, de er alle sikret resten af livet.
Vi fortalte at man i Danmark fik 100.000 kr. for en olympisk guldmedalje, som man så skulle betale skat af. Kineserne grinede af os...

Men er det så tørtræningen som gør det eller hvad?
Jeg tror at man kan blive god på mange måder. Der er ikke nogen entydig opskrift på at opnå verdensklasse, og kinesernes vej dertil at blot en af mange muligheder.
Grunden til at de vinder så ufatteligt mange olympiske medaljer, World-cups og lignende er deres uhyggelige træningsmængde!
Et populært citat lyder ”for at blive virkelig god til noget skal du træne 10.000 effektive timer”. Det antal timer opnår en kinesisk skytte i løbet af ingen tid i forhold til os danskere! De har ca. 12 ugentlige træningspas, et formiddagspas og et eftermiddagspas 6 dage om ugen. Dertil har de fysisk træning 6 dage om ugen.
Jeg kender skytter i Danmark med ambitioner om at opnå verdensklasse, der måske træner 2 gange om ugen. Der skal ikke meget matematik snilde til for at se skævvridningen i dette forhold. Man kan naturligvis ikke træne som en kineser, samt ha’ noget der minder om et socialt liv, samt uddanne sig/arbejde samtidig. Men groft sagt, jo mere du træner, jo bedre bliver du!
 
Kina, nu fjoller du!
 
Kina er et land der besidder næsten alt, det eneste der mangler skulle da lige være logik, hvilket jeg nu vil demonstrere gennem eksempler. Man kan sige at der allerede blev afspejlet af deres baneanlæg med papskiver, men her stopper galskaben sandelig ikke.
 
 
Dette billede er taget i markørgraven. Hver skytte havde en knap på standpladsen som man skulle trykke på for at få skiftet skive. Normal logik ville sige at der var en lampe som skulle lyse ved den pågældende skive ude under skiverne, men ak nej. Ved siden af hver eneste skive sad en mikrofon der råbte ”Xie Xie! (Tak!)” hver gang nogen trykkede på knappen inde på standpladsen. Jeg understreger at ALLE 80 mikrofoner råbte præcis det samme. Forestil jer et inferno at lyd og forvirring når der ligger 80 skytter og skyder samtidig. Så havde en lysende lampe da været nemmere…
 
Når man ankommer til Kina skal der udfyldes papirer, mange papirer. Der næste billede viser lufthavnspersonalet i gang med at tjekke rifler, patroner og papirer.
 
Når vi havde skrevet en formular blev den leveret videre til en anden mand, som så skulle skrive vores formular over i hans formular hvor at vi alle stod samlet. Som så skulle over på en tredje formular. Til sidst hold vi op med at tælle…
I Kina har man en speciel drik der hedder risvin. Det smager rent ud sagt elendigt, men de labber det i sig som var det slik. Når man hedder Stine Nielsen og har været til OL skal man selvfølgelig skåles med i tide og utide. Stine var høflig og drak med dem, men hun skal nok ikke smage risvin foreløbigt!
Stine i færd med at bunde endnu et glas risvin
 I Kina snakker de ikke så godt engelsk for at sige det mildt. Det kan dog undre at man ikke i det mindste finder en engelskkyndig til at tjekke stavning på deres mange oversættelser der i bedste fald er "mangelfulde"
 
 

Sidst men ikke mindst så fattede vi danskere simpelthen ikke deres byggekvalitet. Alt som er mere end et år gammelt i Kina er ved at falde fra hinanden! Faktisk ret spændende at betragte, men også en smule skræmmende.
Et eksempel er den BMX-bane som de var ved at opføre mens vi var der. Her snakker vi altså om en
bane der endnu ikke har været brugt.  


 
Startrampen  var som det ses allerede begyndt at slå revner. Ligesom alt rækværk i beton på området, skydebanen, de tilhørende bygninger, samt velodromen til banecykling.
 
Hvor heldig kan man være???
 
Lige så meget som jeg faktisk elsker at flyve, lige så stor en prøvelse kan det være at flyve langt, såfremt at du har en skrigende unge i nærheden, eller at dine ben kramper pga. pladsmangel. Heldigvis arbejder min fars fætter i lufthavnen, og han sørgede for at jeg blev opgraderet på udturen, hvilket betød væsentlig mere benplads, bedre mad, gratis drinks, samt et noget mere tidssvarende infotainmentsystem!

Lidt bedre benplads end man normalt forventer i en flyver, samt et sæde der nærmest kan foldes ud til en hel seng!

Men her stoppede heldet ikke. Nuvel, på hjemturen skulle jeg da sidde sammen med resten af holdet på de ”billige” pladser, men som måske den eneste i flyet kom der aldrig nogen sidemakker valsende ned gennem flyet. Trods heftige protester fra resten af skytterne havde jeg derfor to sæder at brede mig ud over hele vejen hjem. Rent held J
Til sidst skal i da ikke snydes for vores yndige guide Miss Schu, som havde været en ordentlig tur i byen dagen inden vi skulle hjem og stank af alkohol. I lufthavnen fandt hun dog en hund med alt fra ble til striktrøje på, det reddede heldigvis hendes dag.
 
 
På fredag går turen til stævne i Berlin. Personligt glæder jeg mig meget, både til at skyde, men også til at se byen som jeg har hørt mange gode ting om, men aldrig selv besøgt.
 
God weekend når i engang kommer så langt
Jonas