28. mar. 2012

Start på 50m udendørs i Råmosen ;)

Sommeren nærmer sig og temperaturen er helt i top (sådan da)
Det betyder at jeg har startet skydningen i Råmosen, hvor jeg har været ude 3 gange indtil videre. Da ballerups normale baneanlæg stadig er placeret på 15m banen, er der blevet indkøbt to nye skiver, som indtil videre ser ud til at fungere tilfredsstillende...


De nye skiver er en hel del mindre i rammen, men til gengæld er der lys hele vejen rundt.

Hvad min skydning angår, så er jeg begyndt så småt på stående og knælende. De stående er nogenlunde, mens de knælende volder store problemer indtil videre. Dette har noget at gøre med, at jeg er ved at indstille en krog (tidligere har jeg skudt med standartbagkappe)...
De liggende kører som de skal, når jeg altså gør som jeg skal! I går skød jeg en testmatch + finale, hvilket var en blandet fornøjelse...



Den indledende skydning gav desværre kun 587 (99 98 97 97 98 98), og var generelt noget rod, med manglende diciplin. Da der manglede fem skud, bestemte jeg mig derfor at prøve at gøre tingene som jeg bør for en gangs skyld. Dette resulterede i af jeg sluttede med 10.9 10.4 10.5 10.7 10.7, og derefter gik direkte videre til finalen, som kan ses ovenfor :)

I weekenden var jeg til repræsentantskabsmøde - som en af de eneste aktive skytter! - hvilker der kan læses mere om i næste nummer af skyttebladet...

11. mar. 2012

Travl søndag med præmievåben og medalje i SK-cup :)

Ballerup blev nummer 2 i årets SK-cup

Idag blev der afholdt finale i både præmievåbenkonkurrencen og SK-cuppen i Vingsted. For mit vedkommende blev det en meget hektisk dag, idet jeg både skulle skyde præmievåben, samt være seniorskytten på Ballerups SK-hold. Derfor stod den faktisk på uafbrudt skydning fra 10.30 til 15. Det samme var gældende for Niels Henrik fra BPI.

Præmievåbenfinalen var en meget blandet oplevelse. I kvartfinalen var jeg pivringe, men fik alligevel lige akkurat sneget mig videre til semifalen. Her skød jeg en meget bedre skydning, og gik derfor i finalen som nummer 4 ud af 9. Dette var dagens sidste skydning, og her var kræfterne desværre brugt op. Trods en god start hvor jeg var på en delt førsteplads halvvejs i finalen måtte jeg tage til takke med at smide det hele væk i den sidste halvdel. Sådan er det nogle gange. Signe Knudsen blev den stolte vinder af et gavekort til en ny riffel :)

Der var præmie til de fem bedste. Nummer 2-5 vandt et gavekort på 1.000 kr hver

Sune Bjerg brød lige akkurat den totale pige-dominans i præmievåbenfinalen ;)

SK-cup var dog kun halvdelen af den travle dag. Mit hold var gået videre til finalen som det næstbedste hold i de indledende runder. I finalen skulle vi derfor møde BPI i semifinalen. Vi formåede at slå dem efter en god holdindsats, og derfor skulle vi i A-finalen om 1-3. pladsen, mens de havnede i B-finalen om 4-6 pladsen.
I SK-cup finalen tabte Ballerup desværre - men nok som forventet - til Særslev. Ikke desto mindre er en 2. plads et super tilfredsstillende resultat!
Placeringen udløste andenpræmien på 7.500 patroner. Det kan jo altid bruges :)





5. mar. 2012

Endnu et stævne i Eskilstuna

I weekenden gik turen igen til Eskilstuna, hvor de holdt "dubbeltest".
Den første skydning gik rigtig godt, bortset fra at jeg smed det hele væk til sidste. Resultatet blev 590 med serierne 98 99 100 98 99 96... Hvis ikke jeg havde smidt 4 point på de sidste 7 skud kunne det være blevet helt godt... :P
Anden skydning var noget værre rod der endte i 585 med serierne 98 97 98 95 99 98...
Kenneth nielsen havde to gange 598, og blev nummer 2 i begge skydninger...

Skydebanen ligger dybt inde i MunktellArenan

På den 7 timers lange køretur hjem blev der fulgt med i 10m DM. Desværre kørte opdateringen rigtig dårligt!