14. apr. 2010

I'm still alive




Det er forfærdelig lang tid siden jeg sidst har opdateret bloggen. Hele min skydning er i øjeblikket meget kaotisk, så her kommer en lille opdate.

Indendørssæsonen sluttede godt med DM på 15 meter i DDS. Jeg skød noget af det bedste jeg har skudt i år, idet jeg skød 189 og 193 på cal. 22, og dermed endte på en yderst tilfredsstillende femteplads. Desuden blev Ballerup nummer 2 på foreningshold, som det kan ses på det ovenstående billede. Fra venstre, jeg selv, Peter Frandsen, Anders Sode, Nanna Hother.
Men lige siden der har der ikke været styr på så meget :)

Søndag til DM afleverede jeg mit feinwerkbau system og løb til Kjeld Holm, som nu har sendt det til Feinwerkbau i Tyskland. Jeg har haft store problemer med at finde ammunition, og det resulterede i en kikkertundersøgelse af mit løb, som desværre ikke havde et positivt udfald. Dette kan der læses mere om længere nede på bloggen.
Hele denne fadæse har dog sat mig i en kæmpe knibe. For hvad skal en skytte som mig gøre uden en riffel???

Jeg har efterhånden skudt udendørs i et par uger, og ser nu ud til at have fundet den endelige løsning. Først lånte jeg en Anschütz 1907 i aluskæfte af Ballerup, og dette fungerede glimrende. På liggende fik jeg skudt ny rekord på 590 mod den tidligere rekord på 588. Men mod forventning og tidligere information blev den brugt til en børneskytte i klubben som skulle have den til rådighed hver eneste torsdag, hvor den dermed ikke kunne bruges som fririffel af mig. Derfor har jeg afleveret den igen, da jeg træner fast hver torsdag, og det derfor ikke er holdbart at skyde med en riffel, som resulterer i mindre træning.

I stedet har jeg nu lånt min træner Mikkel Korneliussen's Feinwerkbau system og løb, som er sat i mit eget skæfte. Det giver den fordel at jeg kan bruge mine egne kroge, sigtemidler osv. Indtil videre har jeg dog af uransagelige årsager utrolig svært ved at se noget som helst igennem sigtemidlerne på den. Det gør at jeg ikke kan skyde på det optimale tidspunkt for mig, men sigter alt for længe og mister en del point. Men jeg har også kun skudt med den to gange, så mon ikke vi finder en løsning.

Det første udendørsstævne i Ballerup er blevet afviklet, og jeg var selvfølgelig til stede. Resultaterne var ikke acceptable, men der var dog en del gode momenter i skydningerne. På liggende endte jeg på 578 (92 98 97 95 97 99 - 20x) og 582 (100 96 95 99 94 96 - 32x). Min helmatch var ganske middelmådig med 1091, hvilket er 7 point over det bedste jeg skød sidste år, men langt fra mit potentiale. Serierne lød på 92 98 97 95 (382) 82 85 90 91 (348) 92 89 87 93 (361).

Nu skal det hele heller ikk være så trist, og jeg kan med glæde meddele at jeg har fået tildelt 10.000 kr af unionen 300m fond til støtte. Disse skal hovedsagligt bruges på 6mm ammunition, som ikke ligefrem bliver foræret væk. Jeg har fået lov at låne en 6mm riffel af unionen, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Venlig hilsen
Jonas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar