28. apr. 2013

Ballerup Åben 4 - Ny danmarksrekord og fyldte baner hele dagen :)

 
Der er idag blevet afholdt åbent stævne i Ballerup. Efterhånden får vi mere og mere styr på de nye Sius-baner, så denne gang var det med navn og andet relevant info på skærmene!
Det var en smule koldt i vejret og til tider kom der et vindstød, dog ikke noget bemærkelsesværdigt...
 
Mine egne skydninger var sådan okay, men ikkelt helt på det niveau jeg gerne vil have dem til at være. På helmatchen blev det til 1134 hvor der kan hentes point i alle tre stillinger - 377 knælende, 393 liggende og 364 stående.
 
Da jeg var på banen hele dagen blev der tid til at skyde to gange 60 liggende. Den første skydning startede godt, men gik så ned af bakke og endte på 618,5 - et nogenlunde middel resultat
 
I anden omgang var billedet lige det modsatte. Skydningen startede rædselsfuldt, og efter 10 skud havde jeg reelt set allerede mistet chancen for at skyde et topresultat. Men jeg fik da strammet skruen i de sidste 40 og endte derfor på 620,3 efter serierne:
100,8 102,8 104,0 104,3 103,9 104,5 = 620,3
 
Det er egentlig et okay resultat, men når jeg kan slutte med 416,7 på de sidste 40 skud så skal der simpelthen være mere..
 
Dagens stjerne må helt klart være Kristian Thomsen, der i sin anden liggende skydning skød flotte 622.7, og dermed slog min danmarksrekord på 622,4... Så nu skal der trænes igennem, så jeg snarest muligt kan generobre den! :)
 
Kristian Thomsen under sin første liggende skydning
 
Der var masser af deltagere til stævnet idag, i midten ses Matilde Høegsberg og til højre for hende Karl Olsson fra Sverige
 
Diana "Starik" Henriksen, som landstræneren har opkaldt hende grundet hendes liggende skydestilling med højre arm meget langt fra riflen :)
Resultatlisten fra stævnet kan ses under fanen "resultater 2013", eller ved at klikke HER!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar