18. jul. 2012

Træning, træning og ny rekord :)

"Øvelse gør mester!" Der produceres i hvert fald mange hylstre, godt at riflen kan ramme med de billige SK rifle match patroner ;)

Efter at have trænet nogle gange siden sidste indlæg bestemte jeg mig for igen at prøve kræfter med en helmatch idag, denne gang i en udvidet 60/40/40 konstalation...
De liggende forløb godt efter forholdende, pointene begynder stille og roligt at kravle deropad igen, men timingen mangler lige det sidste. Der er dog masser af krydstiere. De 60 liggende endte med:
593     41* (100 99 98 98 99 99)

De 41 krydstiere er vistnok en tangering af min rekord på krydstiere.

De stående og knælende var også ganske fornuftige rent resultatmæssigt, så alt i alt endte helmatchen med endnu en ny personlig rekord.

1147 (100 99 98 98 = 395     92 91 96 92 = 371     95 94 94 98 = 381)

De stående kører rigtig godt, men de knælende føles som "damage control" fra start til slut. Af uransagelige årsager sidder næsten alle skud lavt i venstre selvom jeg stiller som en sindssyg på sigtemidlet gennem hele skydningen. De knælende kan ses herunder.


Konkurrencer
På lørdag tager jeg til Helle og skyder både liggende og helmatch, og fredag den 27. har jeg meldt mig til de svenske mesterskaber i 60 liggende som skydes i Ystad. Her må jeg desværre ikke deltage i finalen, da jeg trods alt ikke er svensker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar