16. mar. 2013

Ny træningsrekord på 1159 i Glostrup :)

Jeg var en tur i Glostrup med Kenneth Nielsen idag for at træne 50m frem mod Dortmund i næste uge. Det endte med at jeg skød en helmatch, selvom jeg oprindelig kun ville have trænet stående og knælende. Men da jeg skød rigtig godt på disse to stillinger, kunne jeg jo lige så godt skyde 40 liggende til sidst.
Det hele endte ud med en "ny rekord" i helmatch på hele 12 point (citationstegn fordi den ikke er skudt i den rigtige rækkefølge).


Alle tre stillinger spillede faktisk, de stående er en tangering af min personlige rekord, de knælende er rekord med 1 point, og de liggende endte okay ud efter en meget sløv start i de første 20 skud...

Dette resultat er selvfølgelig ikke noget jeg kan forvente at skyde fremover, men det tegner da i hvert fald godt for min helmatch ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar