27. jan. 2010

En Feinwerkbau set indefra...

Jeg har lige siden jeg modtog min Feinwekbau 2700 haft store problemer med at finde ammunition til den der kan samle tilfredsstillende. Det bedste resultat har jeg opnået med mit nuværende Eley Tenex Ultimate, der går ca. 17.5 mm i min riffel.
Udover Tenex Ultimate har det meste ammunition spredt mellem 19-30 mm, som er helt igennem uacceptabelt, da min riffel meget gerne skulle sprede under 16 mm. (alle mål er taget fra en skudgruppe på 50 skud, målt fra yderside til yderside.)

Derfor har jeg idag fået set min riffel igennem med et meget lille kamera lavet til formålet, som har taget billeder og filmet min riffel indefra for at undersøge selve løbets stand.

Resultatet er desværre ikke noget at råbe hurra for. Den bagerste del af løbet ser fin nok ud, men længere ude mod mundningen er der en hel del misfarvninger og hakker i løbet. Det ser ikke for godt ud, og kan tyde på at måske bliver nødt til at investere i et helt nyt løb for at komme mit problem til livs. Nogle af hakkerne er så dybe som selve furrerne i løbet der styrer projektilet.

Billederne af min riffel set indefra kan ses HER
De fleste billeder er taget med et vinkelkamera som viser væggen på indersiden af løbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar