13. feb. 2012

Acceptabel start på sæsonen i Eskilstuna med 587 + 586 :)

Lørdag formiddag drog Kenneth Nielsen og jeg selv afsted mod Eskilstuna i Sverige for at deltage i deres "dubbeltest" stævne. En køretur på små 7 en halv time blev det til, før vi endelig ramte det bookede hotel. Et hotel der mildest talt var "rustikt".

Der var ikke sparet på brun velour og små runde billeder :P

Søndag morgen tog vi så ud til banen og indledte 50m sæsonen. For mit vedkommende blev det en okay start, som jeg jævnfør min træningsindsats (4 gange liggende i år) må stille mig tilfreds med...
Den første skydning startede nervøst, og jeg smed 8 point på de første 24 skud. Derfor holdt jeg en pause, hvorefter jeg fik lagt mig meget bedre, og slutte af med at smide 5 point på de sidste 36 skud. I alt blev det altså til 587 med serierne 97 98 97 98 99 98...
I den næste skydning bestemte jeg mig for at være aggressiv fra start, hvilket bestemt ikke gav bonus. 4 niere på de første 5 skud, så er vi satme igang...! Hele denne skydning var faktisk noget værre rod, indtil jeg efter 42 skud desperat forsøgte at gå tilbage til en ekstrem flad stilling med helt strakte ben som jeg skød i for nogle år siden... Resultatet blev at jeg efter denne ændring ikke lavede flere niere, og altså sluttede skydningen af med 18 tiere... I alt blev det til 586 med serierne 96 97 97 97 99 100...
Jeg har pt store problemer med at jeg "taber" skuddene, og altså inkasserer en hel masse lave niere... Jeg har dog en ide om, at jeg efterhånden har fundet fejlen.. :)
Kenneth Nielsen skød personlig indendørs konkurrencerekord deroppe med 598 og hele 51 krydstiere! Desuden skød både Harald Stenvaag, Ole Magnus Bakken og Sam Andersson 598, så niveauet var højt.

Mig under den anden skydning

Banerne i Eskilstuna var udstyret med det nye Sius Ascor lasersystem der skulle markere ekstremt præcist!

Liggende skydning foregik på borde. De gyngede mindre end forventet. Jeg skød på bane 1, og Kenneth på bane 2.

Kim Andre Lund i aktion under sin helmatch (han skød 387 stående). Hvis man kigger efter kan man se, at han har sat en masse gummiringe på sit løb. I teorien skulle de dæmpe svingningerne i riflen, og dermed få den til at ramme bedre. Han havde testet riflen med ringenge på, og mente at have set forbedringer. Han ville dog ikke afvise at disse forbedringer var tilfældige, og ringene måske bare var noget hokus pokus :P

Flere billeder fra stævnet og turen derop kan ses på Kenneth Nielsens blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar